Danske Reelight hitter på Kickstarter

Det danske firma Reelight, har sat sig for at revolutionerer industrien for cykellygter som vi kender den i dag. Produktet er offentliggjort på det Amerikanske iværksætter site Kickstarter, hvor formålet er at skabe omtalte, penge og salg! Starten er gået over al forventning.

De fleste danskere kender sikkert allerede Reelight, det fantastiske firma der gør batterier overflødige og ved hjælp af magnetisme, har skabt cykellygter der virker upåklageligt. Problemet med de nuværende produkter fra Reelight, er installationen af cykellygterne. Det har ofte krævet skruer og værktøj, samt montering af op til seks forskellige dele. Det har afholdt de fleste fra at benytte Reelight, da det ganske enkelt har været en tand for omstændigt at få dem installeret på cyklen. Nu er Reelight på vej med et nyt produkt der gør deres gamle portefølje til Skamme. Reelight NEO er navnet på den nye lygte der har taget Kickstarter med storm. Reelight har officielt søgt om produktionsmidler på 60.000 dollar, men med mere end to uger tilbage af kampagnen, har Reelight rundet 77.000 Dollars. En kombination af et innovativt produkt, et spændende marked og en gennemarbejdet kampagne er nogle af ingredienser der kan være skyld i succesen.

Det er denne video Reelight har lavet, for at sætte gang i indsamlingen til deres nye produkt.

Produktet er en videreudvikling af deres eksisterende produkter. Man benytter sig altså stadig af magnetisme som kilden til strøm, men man har formået at integrerer hele systemet i lygten, så der ikke er behov for at installerer yderligere komponenter. Samtidig er det tydeligt, at man satser stort på et mere unikt design og med mulighed for flere forskellige farver.

Reelight NEO fås i fire forskellige farver, samt en "Limited Edition"
Reelight NEO fås i fire forskellige farver, samt en “Limited Edition”

Produktet forventes at være færdigproduceret engang i december, hvor man i første omgang satser på at sælge produktet til de personer der har støttet dem på Kickstarter. Derefter begynder produktionen af yderligere lygter som herefter vil sælges til detail handelen og dermed til den brede offentlighed.

Du kan læse meget mere om virksomheden Reelight på deres hjemmeside: www.Reelight.dk

Skriv et svar