Ladcykel guide 2016

Ladcyklerne fylder mere og mere i gadebilledet de senere år, der er nemlig gang i salget rundt omkring i landet. Bikehouse har besluttet sig for at kigge nærmere på tendensen med ladcyklerne og kommer med forslag til, hvornår det kan give mening at købe en ladcykel, og hvad man skal kigge efter når man jagter de gode tilbud.

Mary-paa-ladcykel
Royale mennesker er også faldet for ladcykel-konceptet – Her ses Prinsesse Mary på tur i København

Hvem bruger ladcykel?

I dag er ladcyklen ikke forbeholdt et bestemt segment eller type. Alle typer mennesker bruger ladcyklen i deres hverdag til forskellige formål. Særligt børnefamilierne kan tage æren for den folkelige omfavnelse som ladcyklen oplever i disse tider. Hvad der før var forbeholdt streetfood og kødbyen, kan nu ses foran Fakta i Randers side om side med almindelige cykler. Ladcyklen gør familien mobil uden de store omkostninger og formår at hive et element af sjov, leg og hygge ind i ligningen.

Desuden er designet forfinet og pragmatiseret i en sådan grad at det er svært at se bort fra ladcyklen som en god investering. Om du har ét eller fire børn gør ingen forskel, andet end modellen – pladsen er tilstede.

-At der er meget plads i en ladcykel kommer måske ikke som nogen overraskelse, det er jo i bund og grund dens største fordel. Mere plads giver muligheder og muligheder giver diversitet. Derfor ser man også ladcykler bliver brugt til andet end familiens samlings punkt – erhvervslivet er kommet på banen. Alt fra transportable kaffemaskiner til cyklende frisørsaloner (F.eks. Johan Karl) har taget konceptet til sig, og alt tyder på at fremgangen fortsætter.

Ladcyklen er perfekt til:

Børnefamilien, Kæledyr, enkeltmandsvirksomheder, blikfang.

Hvilken ladcykel skal jeg vælge?

Står du og overvejer at investere i din egen ladcykel, bør du som udgangspunkt tage højde i to ting:

  • Hvad skal den bruges til
  • Hvor meget må den koste

Vi har opstillet et par scenarier der forhåbentlig kan give dig et godt indblik i hvilken ladcykel du bør anskaffe.

Johnny-Loco-ladcykel-med-hund
Johnny Loco ladcykel er både smuk, praktisk og sikker fod mennesker og dyr

Ladcykel til familien

  1. Sikkerhed. Når familien står og skal vælge ladcykel, vil de blive præsenteret for et ekstremt stort udvalg hvor forskellene er enorme. Her bør man være rimelig klar i spyttet når man kigger på sine muligheder. Sikkerhed er naturligvis topprioritet da der skal kunne sidde børn i selve ladet.
  2. Komfort hos både cyklisten og passagerer er utrolig vigtig. Der bliver brugt mange timer i sadlen og som passager, derfor er det vigtigt at man sidder godt og med en sund statur. desuden bør der være mulighed for at tilføje eller fjerne sæder, da man aldrig ved hvor mange der vil med på cykletur. Det kan desuden være en fordel hvis det er muligt at montere kaleche o.lign.
  3. Robust kvalitet er alfa og omega. Dels skal cyklen bære en del vægt og vil derfor opleve belastninger i tide og utide, og dels ved man aldrig hvad børn piller ved. Cyklen skal være robust og have et kvalitetsniveau der giver en tryg køreoplevelse.

Bikehouse anbefaler: Johnny Loco ladcykler

Pris: 11000-15000 DKK

Ladcykel til den mobile virksomhed

  1. Designet er super vigtigt i bestræbelserne på at samle kunder til din mikroforretning. Om det er street food eller noget andet, bør man lægge en del kræfter i at finde en cykel med det rigtige design.
  2. Holdbarheden skal være i top. Cyklen vil blive brugt dagligt og gerne hele dagen. Det kræver en cykel der er skruet ordentlig sammen og med en god omgang ballast til at holde sig samlet gennem en hel sæson
  3. Motor er næsten et must. Om det er el, eller benzin vil altid være en smagssag, men en motor er nødvendig. Mange iværksættere glemmer den ekstra vægt det oftest kræver at have en speciallavet ladcykel til sin virksomhed.

Bikehouse Anbefaler: Peoples Cargo

Pris: 17000-21000 DKK

Ladcykel til den trendy

  1. Vægten bør ikke være for høj, da man oftest vil bruge cyklen som alternativ til den almindelige cykel
  2. Enkelthed og vedligeholdelses frie ladcykler er smart, topmoderne og super nemt.
  3. Designet er naturligvis også afgørende for valget af ladcykel. Heldigvis er vi i Danmark lige så gode til at designe cykler som de bedste i verden. Det betyder, at der er én ladcykel over dem alle, som er perfekt til den danske trend-setter.

Bikehouse anbefaler: Christiania Cyklen

Pris: 10000-20000 DKK

johnny-loco-reklame
Reklamerne er beviset på hvor populær den klassiske ladcykel er ved at blive

Skriv et svar