cykel styrt

3 gode grunde til at cykle med cykelhjelm

“Jeg kan da godt finde ud af at cykle”, “Det er bare lige over til børnehaven” eller “Jeg gider ikke rende rundt med hjelmhår og se dum ud hele dagen”

Har du sagt disse sætninger til dig selv, når du tænker på cykelhjelme eller bliver spurgt til, om du bruger en?

Mange cyklister ude i trafikken vælger hjelmen fra af mange forskellige årsager.

Her er 3 gode grunde til, hvorfor det er en dårlig idé at tænke sådan.

1. Folk synes ikke, det ser dumt ud.

Rigtig mange tror, at de ser dumme ud med en cykelhjelm på hovedet. Det gælder især de unge, der desuden er involveret i flest ulykker. Men det viser sig, at det faktisk slet ikke er tilfældet.

Vi har været på gaden, hvor vi stillede tilfældige mennesker spørgsmålet: “Hvad synes du, når du ser en cyklist med cykelhjelm på?” Til vores egen overraskelse, fandt vi ud af, at folk har en helt anden opfattelse af cyklister med cykelhjelm, end man skulle tro.

Nogle af de svar vi fik, lød sådan:

  • De ser ansvarlige og fornuftige ud.
  • Det ændre ikke min venindes udseende, at hun bruger cykelhjelm.
  • De tænker på deres sikkerhed.
  • Bruger alle ikke cykelhjelm i dag? Det gør alle mine venner da.
  • Det tænker jeg ikke over. Min datter skal have den på, så skal jeg selvfølgelig også have den på.

Sjovt nok fik vi ikke en eneste negativt ord om cyklister med cykelhjelm. Vi synes, det er er ret fint bevis på, at man altså ikke behøver være bange for at se dum ud med cykelhjelm.

Desuden er der den fordel, at man har en god undskyldning for hvorfor håret ser pjusket ud 😉

2. Vær et godt forbillede overfor børnene.

forbillede

Et af svarerne fra punkt 1 leder os hen til den næste grund. Har du børn, og kører du dem hen til børnehaven på cykel, bør dette være en af de vigtigste grunde for dig.

Børnene er vores et og alt. Vi gør vores bedste for at opdrage dem godt, og børnene ser op til deres forældre. De imiterer og gør, hvad deres forældre gør.

Så når du giver dit barn cykelhjelm på uden selv at tage en på, sender du blandede signaler til dit barn. Tænker du på dit barns sikkerhed, fordi du selvfølgelig ikke vil miste det, bør du også tænke på din egen sikkerhed.

Børnene vil  højst sandsynligt heller ikke miste dig.

3. Cykelhjelm reducerer risikoen for hovedskader.

Hovedskader er den mest indlysende grund til at cykle med cykelhjelm, da den jo netop er beregnet til at beskytte hovedet. Men hvor stor er sandsynligheden for at få en hovedskade på en cykeltur? Vi har lavet et faktatjek for at se, hvor farligt det egentlig kan være ikke at bruge cykelhjelm.

  • Hvert år ender over 16.000 cykelulykker med et skadestuebesøg, hvoraf ca. 1/5 af dem er som følge af hovedskader.
  • Hvert år dør ca. 30 cyklister i trafikken, hvoraf 1/3 af dem er pga. hovedskader.

Hovedskader udgør altså en stor del af cykelulykker. Tager du cykelhjelm på reducerer du risikoen for hovedskader med hele 50%.

At mindske risikoen for hovedskader er derfor en rigtig god grund til at cykle med cykelhjelm, og tallene alene burde få de fleste til at spænde hjelmen med det samme.

cykel uden cykelhjelm

Men hov, hvad med fordele ved ikke at bruge cykelhjelm?

Vi kan selvfølgelig ikke komme udenom, at der også er nogle fordele ved ikke at bruge cykelhjelm.

Vi kan bl.a. nævne fordele som:

  • Tid sparet ved at tage den af og på.
  • Plads sparet ved at finde ud af hvor den skal lægges, når den ikke er i brug.
  • Punkhåret bliver ikke ødelagt.
  • Man har ekstra tid til at se et par film, efter man er kommet til skade.

Konklusionen

Vi er kommet ind på, hvordan folk ser på cyklister med cykelhjelm, vigtigheden af at være et godt forbillede for børnene, risikoen for hovedskader og de mere eller mindre gode undskyldninger for ikke at bruge cykelhjelm.

For os er det enkelt. Det er de altoverskyggende gode grunde til at bruge cykelhjelm, der bør få folk til at tage cykelhjelmen på.

Uanset hvad du vælger, håber vi på, at artiklen har gjort dig klogere på fordelene ved at cykle med cykelhjelm.

Er du blevet overbevist om at cykle med cykelhjelm?

 

Jeg skal købe en cykelhjelm!>>

 

Skal du nu ud og finde dig en cykelhjelm, har vi et par gode råd til dig.

Det er en god idé at vælge én med lyse farver eller pangfarver, da det giver bedre chancer for at blive set i trafikken (disse farver er desuden på mode :-).

Kig også på kvaliteten – det kan bestemt betale sig, når det kommer til valget af en cykelhjelm. Nogle cykelhjelme er designet med ekstra omhu for ergonomien i hoved, nakke og skuldre, og mange modeller kommer med ekstra udstyr som lys bagpå, fluenet og aftagelig skygge. Det er selvfølgelig bedre at bruge en billig cykelhjelm end slet ingen, men pris og kvalitet og dermed sikkerhed hører som regel sammen. Så vores råd er ikke at gå efter de helt billige cykelhjelme, men at finde én i god kvalitet, som kan følge dig i lang tid fremover. Og husk desuden, at cykelhjelmen skal skiftes ud, hvis du har haft den på i et uheld, eller den har fået et slag. Det gælder også, selvom man ikke kan se nogen umiddelbare skader på hjelmen, da hjelmens indre konstruktion kan være svækket eller ødelagt.

Læs desuden her hvordan en cykelhjelm skal sidde, samt yderligere grunde til at spænde hjelmen.

Kilder:  Rådet for sikker trafik og Danmarks Statistik

Skriv et svar