Lækre cykelting fra Speedline

Unboxing fra Speedline – vedligeholdelse af cykel

Sommeren er over os og selvom vejret måske ikke er helt så solrigt, som man kunne ønske sig, så er det nu mountainbiken skal luftes. Jeg har modtaget nogle dele fra Speedline.dk som er med til at forbedre cyklens look og egenskaber!

Aluboys Pulleyhjul – fin kvalitet og godt glid

Pulleyhjulene sidder som et par i det bagerste geardrop. De sikrer en optimal føring af kæden, så det er bestemt en del man bør vær opmærksom på. Fra fabrikken kommer din cykel som regel med plastik-pulleyhjul monteret med bøsninger, det er den billige løsning. Når det kommer til Aluboys Pulleyhjul er snakken derimod noget helt andet. De er fremstillet i aluminium, og først og fremmest giver de et bedre gearskifte, men de er også med til at tilføre lige ekstra “bling” til din cykel. Aluhjulene er desuden opgraderet med lukkede kuglelejer frem for de traditionelle bøsninger, hvilket både sikrer en længere levetid samt mindre rullemodstand under kørsel. Skiftet til alupulleyhjul har det resulteret i et mere glidende gearskifte, og jeg taber mindre energi grundet kuglelejerne. Pulleyhjulene fra Aluboys koster 225,95 kr. og passer på 9,10 og 11 speed kassetter. Klart en opgradering værd, hvis dine pulleyhjul alligevel står til en udskiftning.

En ren cykel er en glad cykel

Dansk sommer og regnvejr hænger desværre rigtig godt sammen. Dette resulterer selvfølgelig (og desværre) også ofte i en ret beskidt cykel. Uanset om du kører landevej eller singletrack, bør du altid holde din cykel ren og smurt. På den måde er du med til at forlænge cyklens levetid væsentligt, men det sikrer samtidigt også, at cyklen fungerer optimalt på dine cykelture.

Når cyklen er blevet beskidt, er Muc-Off næsten et sandt mirakelmiddel. Muc-off har lavet en smart Duo-pack, der indeholder den effektive Bike Cleaner til at vaske cyklen i samt en Bike Spray, som skal påføres til sidst når cyklen er vasket for god beskyttelse imod eksempelvis rust.

Bike Cleaner er ret simpel at bruge. Det skal blot sprøjtes på cyklen og have lov at sidde i et par minutter, inden cyklen spules med vand. Er cyklen meget beskidt kan det være en god idé at bruge en børste for at løsne det genstridige snavs. Efter cyklen er blevet vasket, plejer jeg at blæse den af med trykluft for at sikre, der ikke ligger vand på cyklen og de vitale dele. Derefter påføres Muc-Off Bike spray. Det er en rigtig god idé at dække cyklens bremser til inden, da det kan give ”fade”, hvilket medfører bremsestøj og nedsat bremsefunktion. Bike spray påføres på stellet, fælge og andet lakering. Vær opmærksom på, at den ikke må påføres direkte på dækkene, og det anbefales desuden at undgå bremsegrebene, da de kan blive glatte af det. Til sidst tørres det overskydende væske af, der skulle være tilbage. Få fingrene i den praktiske Muc-Off Duo-Pack.

Få smurt kæden ordentligt

Lige så vigtig det er at have en ren cykel, lige så vigtig er det at få smurt kæden efter vask, og til dette formål er jeg rigtig glad for at anvende kædeolie fra Finish Line. De fås i udgaverne  Finish Line Wet og Finish Line Dry. Kædeoliens formål ligger ret åbenlyst i navnet – hvis man vil køre i tørt vejr skal man bruge ”dry”, da den mindsker ophobning af støv i gearsystemet, men stadig holder det hele smurt og effektivt. I vådt vejr kan ”wet” udgaven med fordel bruges, da den sikrer stærk smøreevne, selv når du kører i mudrede og våde omgivelser. Begge udgaver påføres nemt på kæden, mens du trækker baglæns i pedalerne.

 

 

Skriv et svar